Se billederne: Seks dræbt i bygningskollaps i Philadelphia

Bygningen stod tom, da ulykken skete, fordi den var under nedrivning. Til gengæld bragede den ind i en anden bygning, der husede en travl genbrugsbutik, under sammenstyrtningen.

Borgmester Michael Nutter siger ifølge BBC, at ofrene er fem kvinder og en mand.

Adskillige vidner fortæller, at de havde været bekymrede for den måde, nedrivningsarbejdet foregik forud for sammenstyrtningen.

»Vi har den seneste uge sagt, at den vil komme til at falde sammen,« siger vinduespudser Dan Gillis til Associated Press ifølge BBC.

Redningsfolk arbejder forsat på ulykkesstedet for at undersøge, om der er mennesker fanget under murbrokkerne.

BNB

Dagens Gossip

Dagens TV