Se billederne: Sønderjyske udlignede til 2-2 i finalekampe mod Frederikshavn

Der var drama i eftermiddag, da Sønderjyske og Frederikshavn White Hawks tørnede sammen i den fjerde finalekamp i Vojens.

Flot ishockey blev det ikke til, men Sønderjyske vandt 3-1 over Frederikshavn White Hawks og dermed står der 2-2 i bedst af syv kampe.

Frederikshavn bragte sig først i front, men Sønderjyske udlignede – selv om de spillede tre mod fem. Anden periode blev målløs og i tredje periode kom Sønderjyske på 2-1.

I slutminutterne tog Frederikshavn målmand Bryan Hogan ud og det udnyttede Sønderjyske ved at lukke kampen til slutresultatet 3-1.

SE Arena i Vojens var fyldt til bristepunktet med 5.000 tilskuere på lægterne.

Serien fortsætter torsdag med femte finalekamp, der spilles i Scanel Hockey Arena i Frederikshavn.

//Ritzau

Dagens Gossip

Dagens TV