Se billederne: Stjerner til Cannes-åbning i regnvejr

Skrevet af Aller

16/05/2013
Strid blæst og silende regn erstattede nemlig den forsommersol, der plejer at stråle ned over Middelhavsbyen. De ublide vejrguder formåede dog ikke at slå skår i stemningen på den røde løber i aftes, hvor Leonardo DiCaprio, Tobey Maguire, Carey Mulligan og mange flere fra rollelisten kastede glans over Europa-premieren på »Den store Gatsby«. Også filmens instruktør Baz Luhrmann og juryformanden Steven Spielberg var til regnvåd åbningsfest i Cannes. De gallaklædte kendisser stillede op til fotografering under paraplyerne uden for festivalpalæet, hvor Spielberg om 11 dage uddeler de gyldne palmer. Blandt gæsterne i aftes var også Nicole Kidman, Christoph Waltz og Ang Lee, som sidder i den stærkt besatte jury sammen med den rumænske instruktør Cristian Mungiu, den franske skuespiller Daniel Auteuil, Bollywood-stjernen Vidya Balan og den skotske filmskaber Lynne Ramsay. Frem til afslutningen den 26. maj bedømmer juryen de 20 film, der dyster om de eftertragtede palmer. »Den store Gatsbys« vises uden for hovedkonkurrencen, hvor feltet byder på blandt andet Nicolas Winding Refns thriller »Only God Forgives«, Roman Polanskis drama »Venus in Fur« og Steven Soderberghs spændt ventede »Behind the Candelabra« om Liberace. Deltagerne tæller også brødrene Ethan og Joel Coen med »Inside Llewyn Davis«, Alexander Payne med »Nebraska« og Jim Jarmusch med »Only Lovers Left Alive«. Det er 66. gang, Cannes danner rammen om verdens største filmfestival.

Mest læste i dag