Se billederne: Suverænt finale-hattrick af Serena

Serena Williams var nærmest uhyggelig suveræn, da hun natten til lørdag dansk tid sikkert spillede sig i kvindernes finale ved US Open.

Den amerikanske favorit mødte kinesiske Li Na i semifinalen, og det blev en lang opvisning fra Serena Williams' side. Med sætcifrene 6-0, 6-3 cruisede Williams i overbevisende i sin tredje US Open-finale i træk.

Det er femte gang i denne udgave af US Open, at 31-årige Serena Williams tildeler sin modstander et 'æg'.

I finalen møder Serena Williams 24-årige Victoria Azarenka - en gentagelse af sidste års finale, hvor Williams vandt.

Victoria Azarenka sikrede sig i kampen før Williams-Li Na sin finalebillet, da hun sikkert besejrede den useedede italienske overraskelse Flavia Pennetta.

Williams jagter i finalen sin 17. grand slam-titel, mens Azarenka er på jagt efter sin tredje titel i grand slam-sammenhæng. Williams har tidligere vundet US Open fire gange, hvorimod Victoria Azarenka stadig har sin første triumf i New York til gode.

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip