Se billederne: Tag på vinrejse i Tjekkiet

Uanset om man er en ægte vin-connaisseur eller blot synes, det er spændende at prøve kræfter med en ny vindestination og vide noget om det glas vin, man drikker en fredag aften, er der masser af oplevelser at hente i Tjekkiet.

På cykel mellem vinranker

I Tjekkiet snor seværdige cykelruter sig ind og ud mellem vinmarker og landsbyer og lokker med afslappende cykelture mellem rankerne. Det imponerende net af cykelruter i et indbydende terræn gør det muligt at cykle fra vingård til vingård – for indimellem at tage et velfortjent hvil med et godt glas Pinot Gris.

Især er det sydlige Moravia ideelt til at udforske nye steder og få smukke naturoplevelser fra cykelsadlen samt til at besøge vinkældre og opleve historiske monumenter på nærmeste hold.

Vinkælder på UNESCOs Verdensarvsliste

Lednice-Valtice-komplekset er et imponerende slotsanlæg mellem byerne Lednice og Valtice i det syd-østlige Tjekkiet. Som en del af komplekset, der siden 1996 har været på UNESCOs Verdensarvsliste, findes slotskældrenes lokkende og velasorterede vin-salon. Her kan du smage Tjekkiets 100 bedste vine kåret i landets største og vigtigste vinkonkurrence.

Læs flere nyheder om ferie her

Slotskomplekset er – ud over for sin skønhed og størrelse – kendt for sin lange vintradition. Så skal du mærke historiens vingesus, er der ikke mange bedre steder end her, hvor den romerske kejser Marcus Aurelius valgte at dyrke sine medbragte vinranker, fordi han syntes, området indbød til det.

Prisvindende vin

Tjekkiet er sjældent det første land, man forbinder med internationalt prisvindende vin, men med mange flotte resultater ved prestigefyldte konkurrencer er den opfattelse på forhånd gjort til skamme. Ved den første udgave af konkurrencen Concours International des Vins de Terroir i Brignoles i Frankrig deltog tre tjekkiske vine, der alle vandt sølvmedaljer, mens det blev til en guldmedalje ved The Michelangelo CCL Label International Wine Awards of South Africa.

Vinhøst i sensommeren

Begyndelsen af september er det bedste tidspunkt, hvis du vil komme tæt på den traditionsrige tjekkiske vinhøst. Du kan for eksempel – ud over at smage en masse spændende vin – opleve historiske markeder, ridderturneringer og dans og musik, mens børnene kan deltage i kastekonkurrence med hestesko.

Fra 6.-9. september vil der under festivalen Pálava Vintage Festival 2013 i den syd-moravianske by Mikulow være både kulinariske og kulturelle glæder og begivenheder at tage med hjem i kufferten. Senere på høstsæsonen man man 13.-14. september besøge Znojmo Historical Vintage 2013, hvor den unge og sprudlende vinspecialitet burčák flyder i rigelige mængder.

Dagens Gossip

Dagens TV