Se billederne: Tre heste reddet ud - lade udbrændte

En lade på en gård på Gl. Ålbovej ved Sønder Stenderup udbrændte natten til tirsdag.

Kolding Brandvæsen rykkede ud til branden kort efter klokken 1, og ilden havde godt fat i laden. Derfor måtte man have assistance af en tankvogn fra station Tyrstrup.

Gårdejeren fik reddet tre heste ud af en tilstødende stald, oplyser Sydøstjyllands Politi til dagens.dk.

Laden stod ikke til at redde og udbrændte.

Brandårsagen er endnu ukendt.

Dagens Gossip