Se billederne: Unge finder hemmeligt rum fra 2. verdenskrig

Der bliver ikke læst meget til eksamen hos Jonas Sprisland i Kristianssand i Norge i disse dage. Han har nemlig travlt med interviews med medier fra hele verden, efter han og hans samboer forleden fandt et hemmeligt rum fra 2. verdenskrig på deres loft.

Rummet er meget smalt. På væggen hænger en alarm, et kort over England og det nordlige Frankrig. Et andet sted på væggen har nogen noteret en række polske byer - måske har de fulgt Sovjets vej mod Tyskland?

På væggen hænger desuden et skilt, hvor der står, at der er ingen adgang for folk med dårlig mave - muligvis en intern spøg mellem de, der har brugt rummet.

Det var de unges udlejer, der fortalte om rygterne om det hemmelige rum.

- Vi ville finde rummet. Vi ledte en tid og kunne ikke finde ud af, hvor det skulle være. Vi bankede på alle vægge for at høre, om der var noget hult, siger Jonas Sprisland til norsk TV2.

Det var først, da en af de studerende tog en pause på gulvet og lænede sine fødder mod væggen, at rummet blev fundet. Væggen gav nemlig efter, og en luge kom til syne.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her

En lokalhistoriker kunne fortælle, at rummet blev brugt fra december 1944 til marts 1945. Her sad modstandsmænd og lyttede til BBCs radio og trykte illegale aviser.

De måtte dog flygte, da Gestapo fattede mistanke. En af dem, Åge Thorvaldsen, blev pågrebet og holdt fanget, indtil krigen sluttede.

Opdagelsen af rummet har været en stor oplevelse for de unge - men det har også været lidt upraktisk.

- Det er uden tvivl gået ud over vores eksamenslæsning, siger Jonas Sprisland til dagbladet.no.

Dagens Gossip