Se billedet: Så meget har politihund og hundefører brug for

Der skal en del udstyr og grej til når man er hundefører i politiet.

Se nu bare dette billede, hvor det er politihunden Mozo der viser udstyret frem.

Mozos hundefører er Otto, og de arbejder begge i hundesektionen hos Københavns Vestegns Politi.

Det er en afdeling, som blandt andet tager sig af indbrud, vold, hærværk og drab. Typen af opgaver bestemmes af hvilken kategori ens hund er i.

For at blive brugt til søgning i drabs- og voldtægtssager kræves fx, at hunden er klassificeret til at finde biologiske spor.

På billedet ses snart tre-årige Mozo og hans bold, hundesele, en schweizerkniv og multi-tool, lommelygte og et kompas. Derudover omfatter udstyret hjelm, gasmaske, radio, jakke, skudsikker vest, pistol, peberspray, stav og håndjern.

- Dét jeg bruger allermest er Mozos bold og talegaverne. Vi bruger også kompasset - som hundefører kender man altid vindretningen, for at kunne bruge sin hund optimalt. Multiværktøjet bruger jeg bl.a. til at klippe hul i et hegn, hvis Mozo forfølger et spor, som går videre igennem, siger hundefører Otto.

Så forbryderne bør nok tage sig i agt - Otto og Mozo er klar.

Dagens Gossip