Se de fede biler: Ferrari-kørsel er et hit hos konfirmander

Skrevet af Michael Nielsen

02/05/2013

Dagens topnyheder

Når landets konfirmander i disse uger udklækkes i hobetal, holder der ofte en rød Ferrari ved kirken.

En rundringning foretaget af MetroXpress viser nemlig, at Ferrarier er et stort hit, når komfirmanderne skal transporteres fra kirken og hen til konfirmationsfesten.

- Hen over de store konfirmations-weekender kører vi omkring 50 konfirmander over hele landet, og vi får flere og flere henvendelser, siger Morten Andersen, indehaver af Bildroemme.dk, til MetroXpress.

Og han er kun en af flere Ferrari-udlejningsvirksomheder, der bekræfter tendensen over for avisen.

Det koster typisk fra 2.000-4.000 kroner at leje en Ferrari, men så er mulighederne også mange.

Klik på billederne herunder og se et udpluk af de mange fede Ferrarier, som konfirmanderne altså kan se frem til en tur i.