Se dem her: Danmark får tre nye Michelin-restauranter

Danmark har fået tre nye enstjernede Michelin-restauranter.

De københavnske restauranter Clou, Marchal og Studio har alle fået en stjerne i årets guide fra Michelin, som er offentliggjort onsdag.

Det fortalte guidens direktør på et tv-transmitteret pressemøde i Stockholm.

Restauranterne er alle relativt nyåbnede og var på forhånd udpeget som kandidater af flere iagttagere.

Clou, der drives af brødrene Jonathan og Alexander Berntsen, har haft åben siden efteråret 2012 og har høstet adskillige flotte anmeldelser.

Stjernen til Marchal betyder, at kokken Ronny Emborg igen bliver Michelin-dekoreret, efter han sidste år forlod den enstjernede AOC.

Emborgs nye restaurant ligger det genåbnede luksushotel d'Angletere.

Sidste nye stjerne går til Studio at the Standard, som har Torsten Vildgård i spidsen. Han er tidligere souschef på Noma, og hans nye restaurant er placeret i Københavns gamle toldhus, som for nylig er åbnet under navnet The Standard af blandt andre Claus Meyer.

/ritzau/

Dagens Gossip