Se den afslørende liste: De største brølere du kan begå som jobsøgende

Skrevet af Sol Stoffregen

24/09/2015

Mest læste i dag

Når du sender en jobansøgning afsted, er det i håbet om at gøre virksomheden interesseret i dig, således at du bliver kaldt til jobsamtale og i sidste ende lander jobbet. Der er imidlertid en række ting, som virksomhederne hader ved jobsøgende, skriver sammeligningssitet Samlino.dk. Læs her hvilke og styr uden om dem fremover.

Konsulenthuset Ballisager har foretaget en undersøgelse af, hvad der irriterer virksomhederne allermest ved jobsøgende, og her er resultaterne: 

Læs også: Charlotte hårdt ramt af gigt i ryggen - nu sender kommunen hende i praktik med en seng

1. Det, du som jobsøgende for alt i verden skal undgå, er at møde uforberedt op til jobsamtalen. Således mener hele 72 % af virksomhederne, at det er en af de tre mest irriterende ting ved jobsøgende. Sørg for at sætte dig grundigt ind i virksomheden og forbered dig på, hvad du gerne vil fortælle dem om dig selv og dine kompetencer, ud over det de allerede ved fra dit CV og jobansøgning.

2. Desuden irriterer 65 % af virksomhederne sig over, at CV og ansøgning virker standardiserede. Når du skriver jobansøgningen, bør du sætte dig godt ind i, hvilken virksomhed, du skriver til, og sætte fokus på hvilken forskel du kan gøre for netop den virksomhed. Prøv desuden at finde en mellemvej mellem et for omfattende og et for kortfattet CV og ansøgning.

3. Skriv en god jobansøgning. En tidligere rekrutteringsanalyse, foretaget af Ballisager, viser, at virksomhederne foretrækker, at jobansøgningen fylder én side. Det gælder altså om at være få fortalt virksomheden, hvad du kan bidrage med, uden at bruge for mange ord. Ansøgningen har primært to vigtige komponenter, som virksomheden vil vurdere dig på. Virksomhederne vægter således det faglige match højest og derefter din motivation.

Læs også: 6 råd til dig, der skal skilles: Sådan undgår du økonomiske fælder 

- Hold dig i øvrigt ikke tilbage fra at give virksomheden et kald og stille eventuelle uopklarede spørgsmål, inden du sender CV og jobansøgning afsted. På den måde kan du skrive en endnu mere præcis ansøgning og øge dine chancer for at blive inviteret til jobsamtale.

Få endnu flere gode råd til at skrive en god ansøgning, holde en stærk elevatortale og meget mere på ballisager. Hvis din jobansøgning ender med at skaffe dig en jobsamtale, skal du ikke være bange for at snakke for meget - tværtimod. Kun 5 % af virksomhederne synes, at det er den mest irriterende ting ved jobsøgende. 

Følg Dagens Forbrug for flere lignende artikler: