Se den her: Nøgen Miley Cyrus i ny video

Sangerinden smider alt tøjet i videoen til sin nye single »Wrecking Ball«.

Under MTVs prisfest i New York fik især amerikanerne aftenkaffen galt i halsen, fordi Cyrus var på scenen med Robin Thicke kun iført hudfarvet latexundertøj og gjorde frække bevægelser med en skumfinger.

Sangerinden så dog kun nøgen ud, men i den nye video er hun splitternøgen. Den lille film fik premiere på internettet i går og der er intet overladt til fantasien.

Cyrus går blandt andet rundt i en hvid undertrøje, som man tydeligt kan se hendes brystvorter igennem, hvilket amerikanerne betragter som vildt uanstændigt.

I en anden scene sætter den 20-årige popstjerne trumf på, da hun i helt bar figur svinger sig overskrævs på en nedrivningskugle, ligesom hun slikker forførende på en mukkert og slår sig selv.

Den kontroversielle fotograf og dokumentarinstruktør Terry Richardson har stået bag kameraet på videoen, der de første 11 timer er vist over otte millioner gange på musiksiden Vevo.

Richardson har også instrueret videoer for Beyoncé og rockgruppen 30 Seconds to Mars.

»Wrecking Ball« er singleudspil nummer to fra Cyrus’ nye hiphop-inspirerede studiealbum »Bangerz«, der kommer på gaden den 4. oktober.

SE VIDEOEN HER:

Dagens Gossip