Se den voldsomme video: Badmintonkamp ender i vildt slagsmål

Skrevet af Michael Lauritsen

24/07/2013

Dagens topnyheder

Normalt er det fjerbolden, der får nogle ordentlige slag bagi, men to thailandske badmintonspillere glemte alt om den lille fjerede fætter og god sportsmanship i det hele taget ved Canada Open i weekenden.

Under en double-kamp blev de to spillere - Bodin Issara og Maneepong Jongjit - så uenige, at det endte i regulært slagsmål.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og information

Hele optrinnet blev foreviget på video. Og her kan man se, hvordan Bodin Issara først ser sig sur på Maneepong Jongjit og efterfølgende jagter ham ud af banen. Til sidst tæver de løs på hinanden.

Det hele bliver ikke mindre absurd, når man holder for øje, at de to landsmænd rent faktisk er tidligere tidligere makkere. Til OL i London i 2012 spillede de på samme hold.

De to kamphaner har endnu til gode at forklare, hvorfor de gik amok. Men tidligere i kampen havde de fået en løftet pegefinger for at skændes.

Det pinlige slagsmål blev hurtigt stoppet af officials.

Bodin Issara blev sammen med sin makker diskvalificeret. Maneepong Jongjit blev - sammen med sin makker - noteret for sejren.

SE SLAGSMÅLET HER: