Se denne mands vilde Wordfeud-rekord

En mand fra vores naboland Norge har sat en ny uofficiel rekord i det populære mobil-scrabble, Wordfeud.

Eskil Aasmul gjorde det umulige og scorede imponerende 20.203 point med et ord på femten bogstaver: Photozinkograph.

Det skriver VG.

Den 42-årige nordmand er medlem af Norsk Scrabbleforbund, og havde på forhånd sat sig for at slå verdensrekorden, som indtil da havde været på 20.083 point - også med ordet ‘photozincograph’.

Den nye uofficielle verdensrekordindehaver brugte 15 timer på at finde det rigtige bræt at spille på til at score de mange points.

- Jeg synes, at jeg har gjort et grundigt stykke arbejde. Den her rekord tror jeg bliver svær at slå, siger Eskil Aasmul.

Dagens Gossip