Se det allerførste billede: Her er lille prins Oscar

Det svenske kongehus har i offentliggjort det første billede af Sveriges lille nye prins Oscar. Billedet er taget på Haga Slot af kronprinsesse Victoria i dag.

Det skriver Expressen.

Foto: Kungahuset

Oscar kom til verden onsdag aften på Karolinska Sjukhuset i Stockholm - 52 centimeter lang og 3.655 gram tung.

- Heldigvis ligner drengen sin mor, lød det fra Daniel på Karolinska Sjukhuset, da han fortalte om sin søn.

Men politiker Urban Ahlin mente, at den lille dreng lignede begge forældre, da han havde mødt den lille fyr for første gang:

- Han er exceptionelt sød. Jeg må sige, at han ligner både mor og far. Han sov godt, da vi var der. Det er et vældigt vel opfostret barn. Han var helt stille under vores besøg.

Foto: Kungahuset

Da Oscars storesøster Estelle kom til verden i februar 2012, gik der fire dage, før hoffet offentliggjorde det første billede af den lille nye prinsesse. Dengang var det faderen Daniel, som tog billederne af det royale pars lille datter.

Siden Oscar kom til verden, har familien været hjemme på slottet, hvor familiemedlemmer har fået mulighed for at komme og se den lille ny.

Prinsesse Madeleine og Chris O’Neill var hjemme i Stockholm hele weekenden for at være sammen med Victoria, Daniel og den lille nye prins.

Følg Dagens Gossip for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip