SE er klar til stormen Bodil

Energiselskabet SE melder sig klar til den stormen Bodil. Med 30 teknikere i marken, 16 personer i kontrolrummet og et elnet der er godt gemt væk for stormen under jorden, har SE ro i maven forud for et døgn, der vil stå i stormens tegn. Det skriver Globus Guld.

Allerede fra morgenstunden er beredskabet etableret. Her møder 16 personer ind til at bemande kontrolrummet og de vil de kommende 24 timer sikre, at vi forbrugere forhåbentligt ikke vil opleve de store problemer med strømmen.

Omfanget af skader ved stormen i oktober stod i skærende kontrast til stormen i 1999, hvor det syd- og sønderjyske landskab, ikke blot bar præg af væltede skove, men i særdeleshed også knækkede elmaster.

Årsagen til et forholdsvist roligt døgn, trods stormen, skal primært findes i SE’s nedgravning af lav- og mellemspændings-nettet, som har været et strategisk indsatsområde for SE lige siden stormen i 1999.

Fakta fra stormen i oktober

- Ca. 100 driftsforstyrrelser under og efter stormen

- 28.212 kunder var uden el i 1 minut i primært Aabenraa

- 32.562 var uden el i 3 minutter i primært Sønderborg

- 3 landbrug kørte på generatorer

- Ekstra mandskab blev indkaldt - både blandt teknikere og på driftskontoret

- For halvanden måned siden afsluttede SE kabellægningen af lav- og mellemspændings-nettet.

Dagens Gossip