Se flere sager om udvisning af børn omtalt i medierne:

Skrevet af admin

14/11/2013

Dagens topnyheder

* Massiv medieomtale har fået samtlige partier i Folketinget minus Dansk Folkeparti til at enes om ny lovgivning, der skal forhindre udvisning af børn som syvårige Im, når en af deres herboende danske forælder dør.

* I 2012 får seksårige Fimm Na Thipan får lov at blive i Danmark. Han har boet i Danmark, siden han var helt lille med sin danske stedfar og thailandske mor. Sidste år afgjorde Udlændingestyrelsen, at Fimm skulle sendes ud af Danmark og hjem til sin mor, der var blevet skilt fra sin mand. Parret havde aftalt, at Fimm skulle blive hos sin stedfar. Vestre Landsret afgjorde dog, at det ville være i strid med FN's Børnekonvention at udvise drengen. Martin Futtrup, der er jurist ved Institut for Menneskerettigheder, sagde efter dommen, at den markerer et nybrud i dansk retspraksis.

* I 2012 får den otteårige Phatteera fra Thailand lov at blive efter næsten et års kamp med myndighederne. Den syvårige pige fik dengang afslag på at blive familiesammenført med sin mor og søster, der havde boet i Danmark siden 2007. Phatteera kom imidlertid først til Danmark i 2011 på grund om strid om familiemyndigheden med hendes biologiske far i Thailand. Udlændingestyrelsen vurderede, at hendes tilknytning til Thailand var størst. I 2012 blødte regeringen reglerne for familiesammenføring op for små børn, og Phatteera blev aldrig udvist.

* 19-årige Mengshi Lin fra Kina, der har boet i Danmark i seks år, fik i september afslag om permanent ophold i Danmark. Hun går i dag i 2. g og taler dansk, men har boet det meste af sit liv i Kina. Mengshi Lin henvender sig til pressen, og onsdag omgjorde Udlændingestyrelsen afgørelsen "af egen drift", og den unge kvinde får nu ophold, så hun kan afslutte sit gymnasieforløb. Senere bliver der taget stilling til, om der er grundlag for permanent ophold.

* Fredag skal Luisa Lee og etårige Emma Lee være ude af Danmark. Kvinden er gift med danske og kronisk syge Benny Kristian Andersen fra Bornholm. Datteren kan blive i Danmark, men Benny Andersen kan på grund af sin sygdom ikke tage sig af datteren. Udvisningen af Luisa Lee sker, fordi Benny Andersen tidligere har været på kontanthjælp, og derfor kan han ikke - efter Udlændingenævnets vurdering - forsørge sin kone.

/ritzau/