Se Hans Henrik Palms villa til 60 millioner kroner

[gallery]

Forretningsmanden Hans Henrik Palm har nu måttet nedsætte sin eksklusive strandvejsvilla med 15 millioner kroner.

Prisen for den helt fantastiske villa på Hambros Allé i Hellerup er nu sat til 60 millioner kroner, fremgår det af materialet fra Home, der har villaen til salg.

Villaen er enestående smuk, og på hele 570 kvadratmeter. Fra mange steder i huset er der selvfølgelig panoramaudsigt ud over Øresund.

Der er tale om en ægte strandgrund på små 1.800 kvadratmeter, og beliggenheden er svær at få bedre.

Prisen er som sagt på 60 millioner kroner, men det er faktisk 15 millioner kroner mindre end det Hans Henrik Palm betalte Erik Damgaard for villaen.

Ejendommen, der hedder Bella Vista, er gennem de seneste tre år blevet renoveret for ikke mindre end 30 millioner kroner.

Dagens Gossip