Se her hvornår der er mindst kø over Storebæltsbroen i julen

Mange tusinde danskere krydser i julen Storebæltsbroen, og derfor er der risiko for kø ved betalingsanlægget i Halskov.

Faktisk regner Bælt og Sund med, at 165.000 biler passerer over broen i løbet af juledagene fra den 23. til den 27. december.

- Hos Storebælt vil vi gøre alt hvad vi kan for at minimere ventetiden for kunderne. I de travleste timer vil der være ekstra bemanding i betalingsanlægget til at hjælpe juletrafikken hurtigt videre. Kører du med BroBizz, skal du huske, at hvis der skulle være kø i BroBizz-banerne, har du mulighed for at bruge en af de andre baner – BroBizz’en kan bruges i alle baner i betalingsanlægget, oplyser selskabet i dag.

Sund og Bælt forventer, at juletrafikken i år er spredt ud over flere dage end sidste år, og det skulle alt andet lige mindske risikoen for lange køer.

Man vurderer, at trafikken vil være tæt i begge retninger Lillejuleaftensdag den 23. december mellem kl. 11 og 17, mens flest bilister kører mod Fyn og Jylland Juleaftensdag den 24. december i timen mellem 11 og 12.

Efter jul bliver den største hjemrejsedag 2. Juledag den 26. december, hvor omkring 5.000 biler kører gennem anlægget i retning mod Sjælland i de travleste timer mellem kl. 11 og 16.

Så det er måske meget godt at undgå disse tidspunkter.

Dagens Gossip

Dagens TV