Se hvor fredeligt og trygt Danmark er

Det er rørende roligt i Danmark, afslører en ny rapport, der placerer Danmark på en andenplads over verdens mest fredelige af 162 undersøgte lande.

Det viser Det Globale Fredsindeks (GPI), som udarbejdes af Institut for Økonomi og Fred i Australien. Det udvikles i samarbejde med et internationalt panel af fredseksperter, fredsinstitutter og tænketanke.

Island er det fredeligste land, mens New Zealand er nummer tre. USA ligger på en plads som nummer 99.

GPI, som udkom første gang i 2007, er et forsøg på at måle de enkelte landes niveau af fred.

De mindst fredelige lande i verden er Somalia, Syrien, som de seneste to år har været ramt af en blodig borgerkrig, og Afghanistan, som ligeledes er ramt af krig.

/ritzau/

 

Dagens Gossip