Se hvor hvor ofte vi dyrker sex: Er dit sexliv normalt?

Nu kan du  i hvert fald sammenligne dig med næsten 100.000 mennesker fra hele verden.

Er det normalt at have sex et par gange om måneden? Og hvad lyver folk egentlig for deres partnere om?

Nogle gange kan det give ro i maven – eller oplæg til debat i hjemmet – at vide mere om, hvordan gennemsnittet i virkeligheden agerer indenfor hjemmets fire vægge.

Mere sex end vores nabo gør os lykkelige – læs mere på q.dk

Bogen, The Normal Bar, har via detaljerede online spørgeskemaer samlet information om emner inden for sex og samliv fra tæt på 100.000 mennesker fra hele verden, og det er der kommet mange interessante observationer ud af.

Så mange gange om ugen har gennemsnitsparret sex

Baseret på svar fra voksne i parforhold, både hetero og homoseksuelle, konkluderer undersøgelsen, at gennemsnitsparret har sex tre til fire gange om ugen.

Ifølge bogens forfattere viser undersøgelsen ligeledes, at en måde hvorpå man kan forbedre sin seksuelle tilfredsstillelse, er at gå nøgen i seng sammen, og at kysse passioneret oftere, og ikke kun i forbindelse med selve sexakten.

Blandt den gruppe af respondenter der svarede ja til begge ovenstående forhold, var den seksuelle tilfredshed generelt højere.

5 vaner der afslører, om du er god i sengen – se dem på q.dk

Blandt andre topscorere blandt par der identificerede sig selv som lykkelige kom kommunikation ind på en førsteplads efterfulgt af venskab, ømhed og derefter sex.

Pas på med sammenligninger

Psykolog David Buss, der har været medforfatter på bogen Why Woman Have Sex siger til USA Today, at folk generelt er interesseret i at vide, om de lige så ofte som andre par har sex.

Men at man skal være varsom med at tage testresultater som dette for bogstaveligt, da der generelt er store, individuelle behov når det kommer til sex, og at faktorer som arbejde, stress og børn, for blot at nævne nogle, også kan spille ind.

Af redaktionen, Q.dk, NewsDesk, Aller Media

Dagens Gossip