Se hvor ofte vi har sex: Fire ud af ti har sex hver uge

I hvert ottende parforhold er sexlivet stort set gået i stå. Det viser en måling foretaget af Megafon for Politiken.

Mens syv procent af de 1.045 adspurgte i målingen svarer, at de aldrig dyrker sex, så svarer seks procent, at de har sex én gang om året eller sjældnere.

Det sætter for de fleste alvorlige spor, hvis det erotiske samliv går i stå, mener parterapeut Kasper Larsen, som har en privat praksis i København.

»Sex binder os sammen og bekræfter os som par. Hvis der ikke længere er sex, er forholdet snarere et venskab end et kærlighedsforhold,« siger han til Politiken.

Især par over 50 år har sjældent eller aldrig sex, men allerede fra 30-årsalderen har nogle par maksimalt sex én gang årligt, viser målingen.

42 procent svarer, at de har sex mindst én gang om ugen.

BNB
 

Dagens Gossip