Se kortet: Ulven er i Danmark - Naturstyrelsen offentliggør ulvens færden

Eksperter fra Naturstyrelsen underbygger nu teorien om, at der er en eller flere ulve i Danmark.

Naturstyrelsen har offentliggjort et kort, hvor man kan se ulvenes færden fra Tønder ved den dansk-tyske grænse, videre op gennem Jylland for at ende i Nørresundby i Nordjylland.

- Vi har fået utrolig mange henvendelser fra borgere i Jylland, hvor folk mener, de har set en ulv ude i naturen. Og også mange henvendelser fra fok, der har taget gode billeder. Og selvom det er svært at sige med sikkerhed, tyder rigtig meget på, at der er mere end én ulv i Danmark, siger biolog Erling Krabbe, Naturstyrelsen, i en pressemeddelelse.

Han har de sidste mange måneder plottet tegnestifter på et Danmarkskort, når han har modtaget en henvendelse om en ulv, og ud fra de talrige observationer danner der sig et billede af, at der er flere ulve i Jylland.

- Hvis man skal komme med en forsigtig tolkning ud fra kortet, tyder det på, at en eller flere ulve har bevæget sig fra Vestjylland over Midtjylland til Djursland, og et andet spor, der fortsætter længere mod nord til Klosterhedeområdet og derfra mod øst over Holstebro til Viborgegnen og Vesthimmerland og måske helt til Nørresundby ved Limfjorden. Men vi ved også, at ulve kan vandre op til 80 kilometer på en nat, så man skal være forsigtig med at konkludere noget ud fra kortet, slutter Erling Krabbe.

Du kan se Naturstryelsens kort i stor størrelse nedenunder.....

Dagens Gossip