Se listen: Her er de mest downloadede julesange i Danmark

Vi har kigget lidt på hvilke sange vi danskere har hentet ned her op mod jul.

Oversigten stammer fra den såkaldte Bit Track Top 20, der er den officielle hitliste over de mest downloadede sange fra de danske musiktjenester, herunder TDC Play.

Den mest downloadede julesang i ugen op til jul er Drengene fra Angora og deres julehit "Jul I Angora". Det er åbenbart den julesang, som vi danskere synes bedst om.

På andenpladsen finder vi Jul på Vesterbro, der er titelsangen fra Anders Mattesens julesatireserie på DR2.

Nummer tre er Chris Rea med "Driving Home For Christmas", der jo også er blevet en rigtig juleklassiker.

Klik her og bliv ven med dagens.dk på Facebook - og følg Danmarks nye og helt gratis netavis

Noget overraskende skal vi helt ned på femtepladsen for at finde Wham med deres "Last Christmas".

Nummer otte er Band Aid med "Do They Know It's Christmas", mens Maria Carey er nummer 10 med "All I Want For Christmas".

På 12. pladsen finder vi Martin Brygman og Sarah West med "Jul I Valhal", og nummer 14 er Mel & KIm med "Rockin' Around The Christmas Tree".

John Lennon og Yoko Ono er nummer 15 med klassikeren "Happy Xmas - War Is Over".

Thomas Hemig og "Når Sneen Falder, kommer ind som nummer 16, mens Martin Brygman sammen med Julie Bertelsen snupper 17. pladsen med julekalendersangen fra Jesus og Josefine.

De øvrige pladser på ugens liste har ikke noget med jul at gøre.

Hvad er i øvrigt din jule-favoritsang?

Dagens Gossip