Se og Hør-sagen kommer for retten til maj

Tidligere chefredaktør for Se og Hør Henrik Qvortrup kan nu sammen med de andre sigtede i Se og Hør-sagen blive stillet for retten til foråret næste år.

Efterforskningen er så langt fremme, at anklagemyndigheden nu vil reservere dage i retten, oplyser Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse tirsdag.

- Vi er nu så langt i efterforskningen og vores overvejelser omkring tiltalerejsning, at det er hensigtsmæssigt, at vi sammen med retten og de i alt 11 berørte advokater får sat dato på, hvornår sagen i givet fald kan komme for, siger advokaturchef Jens Rasmussen i pressemeddelelsen.

Han understreger dog, at der forsat ikke er rejst tiltale i sagen.

Ud over de 12 personer er Aller Media også sigtet i sagen.

/ritzau/

Dagens Gossip