Se om dit supermarked sælger hestelasagner

Den galopperende fødevareskandale, hvor hestekød er dukket op i oksekødsprodukter, har nu gjort sit indtog i Danmark.

Danske forbrugere risikerer nemlig at have sat tænderne i lasagner med hestekød, viser resultaterne af undersøgelser foretaget af den franske producent Comigel.

- Desværre er der påvist hestekød i prøverne, hvor der kun burde have været oksekød, skriver De Samvirkende Købmænd i en pressemeddelelse.

Lasagnerne er blandt andet solgt i supermarkedskæderne Superbest, Spar og Kiwi Minipris, oplyser De Samvirkende Købmænd.

Comigel har en central placering i den internationale hestekødsskandale, da der er dukket vildfarent hestekød op i virksomhedens produkter i Storbritannien, Irland, Frankrig og Sverige. Og altså nu også Danmark.

Konkret drejer det sig om Best Lasagne på 400 gram, som er solgt i Superbest, og First Price Lasagne på 1000 gram, som er solgt i Spar, Go'on, Kiwi minipris, Nærkøb, Letkøb, Elite og andre enkeltstående dagligvarebutikker.

/ritzau/

 

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip