Se popstjernens vilde forvandling: Britney Spears er næsten uigenkendelig i ny fotoserie

Den 34-årige sangerinde er næsten umulig at genkende i en ny fotoserie for modebladet V magazine.

På de nye fotografier poserer Britney Spears med skarpe kindben og dramatisk makeup, og i en bred vifte af lingeri og forskellige outfits.

Fotoserien er knipset af den berømte fotograf Mario Testino, og de letpåklædte og nye billeder afslører, at 'Oops!. ..I Did It Again'-sangerinden ikke kun brugt sine seneste vågne timer på få lagt sidste hånd på et kommende studiealbum, da der også er blevet lagt en del energi i træningscentret.

Læs også: Voksede op i 90’erne: 14 modefænomener alle tog imod med åbne arme

Britney Spears har ladet sig fotografere i et stramt bodysuit fra modehuset Balmain, og hele fotoserien er skabt for at markere udgivelse nummer 100 af V magazine. Det skriver Daily Mail

Nu er det hele ikke sukker for øjnene, da Britney Spears i et interview med bladet reflekterer over sin karriere, der begyndte for 17 år siden med megahittet 'Baby One More Time'.

- Den, der er i søgelyset, vil altid blive dømt hurtigt af folk. Jeg mener, der er en masse unge mennesker, der vokser op med sådanne oplevelser. Du ved, Justin Bieber, han er enorm, og han oplever det. Det er bare den måde, som verden fugerer på, desværre, siger Britney Spears.

Hun forklarer, at hun ikke længere gider bekymre sig om mediernes holdninger eller andre folks meninger.

- Jeg har gjort det her i 20 år. Jeg bekymrer mig ikke om den slags. Jeg har mit forhold til Gud og mig selv, og det er dét, der betyder noget for mig. Jeg er ligeglad med, hvad de fleste mennesker tænker, siger Britney Spears.

Følg Dagens Gossip for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip