Se tallene her: Så meget bliver cykelryttere doping-testet

Hvis man går og tror, at cykelryttere kan eksperimentere i fred og ro med adskillige præstationsfremmende stoffer, så kan man godt tro om igen. For i en meget omfattende rapport fra WADA, det internationale dopingagentur, afdækkes antallet af dopingprøver fordelt på sportsgrene.

Og af dopingkontrollen i 2012 fremgår det tydeligt, at de mange dopingskandaler i cykelsporten har sat sit præg på antallet af tests.

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og information

Hele 35,8 procent af alle blodprøver i 2012 blev foretaget i cyklingens verden. Atletik kommer ind på andenpladsen med 18,7 procent, mens skisport er nummer tre med 10,4 procent.

Anti Doping Danmarks direktør, Lone Hansen, er ikke overrasket over, at cykelsporten står for så stor en del af dopingkontrollerne.

- UCI var de første på banen med blodpas, så det er logisk nok. Det er selvfølgelig også en erkendelse af de problemer, som cykelsporten har. EPO er temmelig svært at spore i urin, så derfor er det naturligt, at der testes så meget i cykling, siger hun til BT og tilføjer:

- Men man kommer også til at se en ændring nu, fordi FIFA indfører blodpasset i 2013. Men det handler jo hele tiden om at vurdere risikoen, fordi de her tests er hamrende dyre. Så det handler om at målrette dér, hvor det giver mening. Hvis man ikke har indtryk af, at der er problemer med EPO i den pågældende sportsgren, vil det jo være at skyde gråspurve med kanoner, siger hun til avisen.

SE WADAS GRAF OVER BLODPRØVER I 2012 HER:

Dagens Gossip

Dagens TV