Se vennens reaktion, da 13-årig fortæller, han er bøsse

Tanken om at springe ud som homoseksuel kan være skræmmende. Ikke mindst, når man er 13 år gammel og frygter sin bedste vens reaktion.

Men der er håb.

Det viser denne samtale mellem en 13-årig dreng og hans bedste ven, som drengens søster har lagt på Twitter.

Den 13-årige dreng er tydeligvis ilde til mode over at skulle fortælle vennen sin hemmelighed. Men det er der ingen grund til.

Læs også: Her fortæller modig teenager sin mor at han er bøsse - hendes svar havde han ikke forventet

“Jeg er virkelig oprørt. Jeg er nødt til at fortælle dig noget,” begynder den 13-årige.

“Hvad er der galt? Skal jeg ringe?,” spørger vennen.

“Jeg fortæller kun det her til dig, så vær sød ikke at sige det til andre. Jeg stoler på dig. Det er, fordi jeg føler det anderledes. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal sige det, men anderledes på en dårlig måde. Jeg føler ikke for piger på samme måder, som andre drenge gør. Det er ikke normalt, vel?,” siger den 13-årige.

Til sidst siger han det direkte:

Læs også: Mor slår hånden af søn: Se bedstefaderens reaktion

“Jeg kan godt lide drenge. Det er så pinligt for mig at sige det, men det er min hemmelighed, og jeg var så bange for at fortælle det, fordi du er min bedste ven, og jeg ikke vil have, at du tror jeg er mærkelig og forlader mig.”

Vennens reaktion?

“Vi har været venner i tre år, og jeg er glad for, at du fortæller mig det. Hvem fanden bekymrer sig om, hvad andre mennesker vil sige? Du er fantastisk uanset hvad, og jeg er glad for, at du er min bedste ven. Du skal ikke skamme dig. Der er intet at være flov over. Som ven bliver jeg hos dig. Der er ikke noget galt i at være bøsse, min ven.”

Se samtalen nedenfor.

Dagens Gossip