Se verdens største containerskib i Aarhus Havn

Skrevet af Ann Katrine Warren

26/08/2013

Dagens topnyheder

Forleden listede det under storebæltsbroen, og nu ligger verdens største containerskib ved kajen i Aarhus Havn. Det kolossale skib med navnet Mærsk Mc-Kinney Møller er på sin jomfrurejse, som altså også bringer kæmpen til smilets by. Her vil nysgerrige kunne se skibet ligge frem til mandag aften.

Fulgt af slæbebåde og solnedgangen gled det enorme skib søndag aften ind mod havnen i Aarhus.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Containerskibet, som er opkaldt efter Hr Møller, er 400 meter langt og 59 meter bredt. Det kan fragte 18.000 containere på én gang - det er så mange, at de ville nå ud i stratosfæren, hvis de blev stablet oven på hinanden.

Mærsk Mc-Kinney Møller er det første af i alt 20 nye skibe i den såkaldte Triple E-klasse, som Maersk Line har bestilt i Sydkorea. Ud over at være verdens største ligger det også i front, når det gælder energiforbruget og teknologien ombord.

SE OGSÅ: Verdens største containerskib til tiden under Storebæltsbroen

Kæmpeskibet skal fremover ligge i fast rute fra Kina over Sydkorea, Malaysia op gennem Suezkanalen til Marokko, Tyskland, Polen for at nå Aarhus og slutte i Göteborg.

I aften fortsætter Mæsk Mc-Kinney Møller derfor jomfrurejse til Göteborg, men vender altså snart tilbage til dansk farvand igen.

SE BILLEDERNE AF DET KÆMPE CONTAINERSKIB I AARHUS HERUNDER: