Se video: Dansk balletdanser fyret for at lave porno

Den 22-årige dansker Jeppe Hansen gik indtil for nylig på balletskolen under det canadiske Royal Winnipeg Ballet - et prestigefyldt balletkompagni med et internationalt omdømme.

Men nu er han blevet bedt om at pakke balletskoene sammen på grund af sit bijob som pornoskuespiller, siger han til Canadian Broadcasting Company (CBC) ifølge Los Angeles Times.

På skolens opfordring indgav han en opsigelse med den begrundelse, at han frivilligt havde valgt at forlade balletten, lyder det.

- Balletkompagniet sagde, at de havde ikke plads til mig, fordi jeg lavede porno, siger han til CBC.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - altid gratis nyheder

Ved siden af sin dansekarriere har den unge dansker sommetider udfoldet sig under navnet Jett Black i videoer på en pornografisk hjemmeside.

Hansen debuterede i februar på hjemmesiden, som fortsat har videoer med danskeren liggende på siden.

"Jett Black har været en kunstner hele sit liv. Han elsker at bevæge sin krop og optræde foran andre mennesker. Så for ham er det at lave porno ikke anderledes end så meget andet", lyder præsentationen på hjemmesiden.

På Twitter har han mindst to profiler - en med sit fødenavn og en anden som Jett Black, skriver Los Angeles Times.

Mandag skrev han - efter at CBC havde bragt historien om hans fyring - på Jett Black-kontoen:

"Til alle jer, der har fulgt mig hele denne vej, I er de største tilhængere, jeg kunne ønske mig".

Danskeren er nu flyttet til New York, hvor han vil forsøge at skabe sig en fuldtidskarriere inden for porno.

The Royal Winnipeg Ballet siger til CBC, at det ikke udtaler sig om personaleanliggender.

Se video nedenunder......

/ritzau/

 

Dagens Gossip