Se video: Evakuerede beboere må væbne sig med tålmodighed

Beboerne i 15 husstande har måttet klare sig uden deres almindelige morgenrutiner i dag. Siden mandag ved 21-tiden har de været evakueret fra deres hjem i Skibhusene i Odense efter fund af kemikalier i forbindelse med en mindre brand en ejendom på Skippervænget 10 i Odense, hvor der bor to personer.

Politiet har siden opretholdt en evakueringszonen på 100 meter fra ejendommen, hvor fundet blev gjort.

- Forvarets ammunitionsryddere har sammen med vores folk og det øvrige beredskab været hele natten i området. De er endnu ikke færdige med deres arbejdet – og jeg kan derfor ikke komme nærmere ind på hvad og hvor meget, vi har fundet, siger vicepolitiinspektør Torben Schultz-Petersen, Fyns Politi.

Kemikalierne blev opdaget i forbindelse med undersøgelserne efter branden, som blev anmeldt ved 17-tiden mandag eftermiddag. Branden blev hurtigt slukket. Ingen mennesker kom noget til.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - altid gratis nyheder og information

Politiet kan endnu ikke sige noget nærmere om, hvilke kemikalier der er tale om, og hvorfor de befandt sig på ejendommen.

- Lige nu handler det først og fremmest om at få sikre de fund, der er gjort, så beboerne i området kan komme hjem igen. Men det er klart, at vi også skal i gang med at finde ud af, hvorfor kemikalierne befandt sig i huset, og hvad de skulle bruges til, siger Torben Schultz-Petersen.

En person er blevet anholdt i sagen. Fyns Politi vil ikke sige noget om, hvem der er anholdt og hvorfor. Ifølge Ekstra Bladet er der dog tale om sønnen i huset.

Der er oprettet et evakueringscenter i Marienlystcentret i Odense, hvor nogle af de evakuerede beboere har tilbragt natten, men langt de fleste har overnattet hos familie eller venner.

- Vi har desværre endnu ikke noget nyt til beboerne om, hvornår de kan komme hjem. Vi gør alt, hvad vi kan, for at de kan returnere til deres huse igen, men omvendt vil vi selvfølgelig ikke åbne området igen, før vi er helt sikre på, at der ikke er nogen fare på færde, siger vicepolitiinspektør Torben Schultz-Petersen.

SE VIDEO FRA SKIPPERVÆNGET I ODENSE HER

Dagens Gossip

Dagens TV