Se video: Flystyrt i San Francisco fanget på video

Der er nu dukket billeder op af selve styrtet, da en Boeing 777 forulykkede i San Francisco i lørdags. To personer blev dræbt og adskilling er stadig indlagt med alvorlige kvæstelser, efter flyet styrtede under landingen i San Francisco Internationale Lufthavn.

Tæt på lufthavnen stod en gruppe flyspottere og observerede, hvilke fly som landede og lettede, og amerikaneren Fred Hayes havde netop sit kamera kørende, da flyet fra Asiana Airlines lagde an til landing.

Flyspotteren når lige forundret at udbryde, at flyets næse er meget højt oppe, da Boeingen rammer en barriere for enden af landingsbanen. Mens folk forfærdet ser til, forulykker flyet.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder

I en kæmpe støvsky farer flyet hen ad landingsbanen, og på videoen ses det tydeligt, hvordan maskinen nærmest står lodret i luften, inden det vælten ned igen. 

De foreløbige undersøgelser af ulykken, der kostede to personer livet, viser ifølge Reuters, at piloten få sekunder før styrtet forsøgte at øge flyets hastighed og udskyde landingen. Deborah Hersman, som leder undersøgelsen, har på et pressemøde givet udtryk for, at der ikke var indikationer på problemer indtil syv sekunder før styrtet. Deborah Hersman oplyste desuden, at flyet nåede landingsbanen »betydeligt langsommere« end planlagt.

Halvandet sekund inden styrtet forsøgte flyet at vende om og iværksætte en ny landing med højere hastighed, men det lykkedes ikke.

To kinesiske teenagepiger døde ved styrtet, og 182 personer kom til skade, heraf cirka 40 med alvorlige kvæstelser.

Flyet havde 307 personer om bord - 291 passagerer og 16 besætningsmedlemmer. Det var på vej fra Seoul i Sydkorea til San Francisco.

SE FRED HAYES' VIDEO AF STYRTET HER: 

Dagens Gossip