Se video: Forskrækket familie fandt sovende bjørn på terrassen

Skrevet af Lotte Sørensen

20/08/2013

Dagens topnyheder

Børnene var alene hjemme med barnepigen i huset i Naples, Florida, mens mor Alice MacDonough var ude. Pludselig fik de øje på den store bjørn.

- Jeg troede ikke mine egne øjne - den var så stor, siger syv-årige Mason til CNN.

Barnepigen beordrede børnene ned på alle fire, hvorefter de kravlede i sikekrhed i et soveværelse.

De anede ikke, hvordan de skulle få bjørnen væk, men den forsvandt heldigvis af sig selv efter en lur.

Familien har boet i deres hus i ti år, og de har flere gange set bjørne i området. Dagen inden havde naboen haft besøg af en bjørn, der gik efter pizza- og kinesiske madrester i affaldet.

De lokale myndigheder mener, at bjørnen har søgt ly for regnvejret, så den kunne sove i tørvejr. De har nu sat bjørnefælder op i området.

Se video af bjørnen her: