Se video: Forsvarsløse kvinder gennembanket af politiet

Skrevet af Sol Stoffregen

21/08/2013

Dagens topnyheder

På nettet florerer en brutal video, hvor to kvinder tilsyneladende udsættes for grov politivold.

Den virale video udspiller sig i en fransk forstad, Joué-lès-Tours, i det centrale Frankrig, hvor politiet har standset en mandlig spritbillist og hans to kvindelige medpassagerer.

Udover politiet har travlt med at fastholde den alkoholpåvirkede chauffør, bruger en af politibetjentene det meste af sin energi på at overfalde især den ene kvinde, da hun formentlig blander sig i anholdelsen.

Ca. 40 sekunder inde i videoen ses det, hvordan betjenten sætter sig oven på en af kvinderne og tæsker hende med sin stav. Da hun prøver at rejse sig op, modtager hun blot flere slag.

Den samme betjent oversprayer den anden kvinde med tåregas ca. 1 minut og 18 sekunder inde i videoen. Klippet illustrerer, at kvinden står stille og kigger på. Den anden kvinde bliver ligeledes dækket af tåregas et øjeblik efter.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Videoen, som er filmet af en beboer i en nærliggende bygning, viser desværre ikke hele hændelsen fra start til slut. 

En anklager har indledt en undersøgelse af episoden, som har skabt meget debat - er det unødvendigt eller berettiget, at politiet opfører sig voldligt overfor kvinderne? 

Op mod en million seere på verdensplan har set videoen.

SE VIDEOEN HER