Se video: Godstog eksploderede og udslettede bymidte

Hele bymidten med mindst 30 huse er udslettet og mange mennesker savnes, skriver bt.dk.

Ulykken skete kort efter klokken et natten til lørdag, lokal tid, på et tidspunkt, hvor det vrimlede med gæster i byens natteliv. Fire af godstogets vogne brød i brand ved afsporingen og eksploderede i enorme ildkugler, der sendte paddehatteskyer hundrede meter op i luften.

1.000 af byens 6.000 indbyggere er blevet evakueret. Ifølge Radio Canada er 60 mennesker savnet, men brandfolk kæmper stadig for at slukke de mange brande, så myndighederne har endnu ikke noget overblik over eventuelle dødsofre.

»Vi har fået rapporter om, at nogen er savnet, men de kan være bortrejst eller på ferie,« siger Quebec-provinsens politichef, Michel Brunet, til avisen Montreal Gazette.

Lac-Mégatic ligger cirka 120 kilometer syd for Quebec, ikke langt fra grænsen til de amerikanske stater Maine og Vermont. Der er da også kaldt brandfolk til assistance fra USA.

Cirka 20 brandbiler er til stede og brandfolkene kæmpede lørdag stadig for at slukke ilden. En talsmand for firmaet Montreal, Maine & Atlantic, som står for det afsporede tog, fortæller, at det var blevet parkeret et stykke fra byen, og at ingen havde været ombord, da det afsporede.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder

»Vi er ikke sikre på, hvad der egentlig skete, men lokomotivføreren gjorde alting efter bogen. Han havde parkeret toget og ventede på sin afløser. Pludselig begyndte toget at rulle,« siger firmaets marketing-vicepræsident, Joseph R. McGonigle, til Reuters.

Togsporene løber lige forbi en bar, der er populær blandt unge mennesker. Yvon Rosa havde netop forladt baren, da han så toget komme buldrende gennem bymidten.

»Jeg har aldrig set et tog køre så hurtigt gennem Lac-Mégantics centrum,« siger han til Radio Canada. Yvon Rosa så godstoget race gennem en kurve.

LÆS OGSÅ: Boeing 777 styrtet under landingen i San Francisco

»Jeg så vogne flyve af sporet - alting eksploderede. I løbet af et minut var hele centrum omspændt af flammer«.

Indbyggere fortæller, at de hørte mellem fem og seks store eksplosioner. Næsten 12 timer efter ulykken stod en togvogn stadig i brand.

Brandfolk frygtede lørdag eftermiddag stadig for, at flere tankvogne kunne eksplodere, da varmen fra branden har sat dem under tryk. Derfor går slukningsarbejdet langsomt. Politiet har etableret en sikkerhedszone på en kilometer rundt om bymidten.

SE VIDEO FRA ULYKKEN HER:

Dagens Gossip