Se video: Her konfronterer kvinde læreren der misbrugte hende

Den unge amerikanske kvinde Jamies liv blev for altid forandret, da hun som 12-årig blev misbrugt af en kvindelig lærer.

Da hun endelig mange år senere oparbejdede modet til at konfrontere læreren, optog hun samtalen og lagde videoen på YouTube, hvor den er blevet set 700.000 gange.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - Klik her og vær med nu

Den 28-årige Jamie var chokeret over at opdage, at overgrebskvinden nu arbejdede som viceinspektør, hvor hun blandt andet skal reagere, hvis et barn anmelder et overgreb.

- Hvorfor er du hævet over loven? Jeg var 12 år, da jeg mødte dig. Er du klar over, at du hjernevaskede mig, og at det, du gjorde ved mig, er forkert, spørger Jamie blandt andet læreren.

LÆS OGSÅ: Trekant blev til tortur: Par tvang elsker til at drikke klor

- Ja, og jeg fortryder det, lyder det tydelige svar fra lærerinden Andrea.

Efter samtalen sidder en meget påvirket Jamie tilbage.

- I alle de her år har jeg ventet på svar og retfærdighed. Og nu er det for sent, fordi jeg ventede for længe. Det er utroligt, siger hun til kameraet.

Der er nemlig gået så mange år, at sagen er blevet forældet, og derfor har Jamie ikke meldt det til politiet. Alligevel har sagen tilsyneladende fået konsekvenser.

Jamie har selv tilføjet en kommentar til videoen på YouTube. Her fortæller hun, at lærerinden sagde op, efter videoen var blevet sendt til skoleinspektøren, og at politiet nu er involveret i sagen.

- Jeg ved slet ikke, hvor jeg skal begyndte. Jeg er så taknemmelig over, at I har været med til at gøre denne video viral, skriver hun til de mange, som har set, delt og kommenteret videoen.

Se hele videoen, hvor Jamie konfronterer sin tidligere lærerinde herunder:

Dagens Gossip