Se video: Låser iPhone 5S op med brystvorten

Skrevet af Ann Katrine Warren

25/09/2013

Mest læste i dag

En af de nye gadgets i Apples iPhone 5S er fingeraftrykslåsen. Men nu viser det sig, at man kan tage en del andre kropsdele i brug, hvis man synes, det med fingeren er lidt for kedeligt.

Kedeligt er det til gengæld ikke, når folk vælger at "flashe" deres brystvorter for at bruge dem til at aktivere deres iPhone. På YouTube er adskillige videoer med fænomenet dukket op.

LÆS OGSÅ: Tyske hackere bryder fingeraftrykslås på iPhone

Telefonens TouchID kan nemlig bruge et hvilket som helst stykke bart hud. Så længe sensoren kan spore et hjerteslag og en kropstemperatur vil fingeraftrykslåsen virke med andre kropsdele.

Teknologien lader telefonens ejer bruge op til fem forskellige fingeraftryk til låsen, og i sidste uge viste TechCrunch, hvordan telefonen også godkendte en kattepote som "fingeraftryk." Testen viste også, at iPhonens definition af et fingeraftryk også omfattede en håndflade, et håndled eller en storetå.

LÆS OGSÅ: Iphone: Sådan sikrer du dit privatliv i IOS7

Nu er det så brystvorterne, som er kommet i brug. Det kan dog være den ulempe ,at man bliver set skævt til, når man låser sin telefon op. En del caféejere er som bekendt ikke begejstrede for, at ammenede kvinder åbner trøjen og viser brystvorter. 

Se video hvor en brystvorte bruges som "fingeraftryk" herunder: