Se video: Mand løb 5 km i frostvejr kun iført underbukser

Billedet blev uploadet fredag aften på Facebook siden, og der skulle ikke gå mere end 12 timer, så var der mere end 5000 likes, og Martin måtte derfor holde hvad han havde lovet.

Søndag middag klokken 11.30 mødte han troligt op, i minus 6,5 grader på Hornslet station, og løb de 5 km kun iført boxershorts og løbesko.

Projektet blev søsat som en uskyldig opdatering på Facebook siden for Mit-loebeprogram.dk, som er et koncept, hvor du kan få løbeprogrammer til dit Garmin løbeur.

Løbeturen begyndte som et spøjst indslag der bragte ham en enorm eksponering på Facebook. En god kombination af humor og personlighed, var med til at sikre en hurtig udbredelse på Facebook – et bevis på, at der hurtigt kan opstå en steppebrand på Facebook, hvis budskabet er simpelt og ligetil.

Der er i skrivende stund over 7.000 likes og over 400 kommentarer på statusopdateringen.

Se Martin Elkjærs løbetur på video nedenfor:

Dagens Gossip