Se video: Okore har været udsat for racisme - ny video skal stoppe racisme

Spillerforeningen sætter i en ny kampagne igen fokus på det tilbagevændende problem med racisme i fodbold. Flere landsholdspillere bakker op om kampagnen "Giv Racismen Det Røde Kort", der med en ny video med blandt andre Kasper Schmeichel, Jores Okore og Anders Lindegaard sætter fokus på at fremme den positive integration og budskabet om mangfoldighed.

Og netop Jores Okore, der lige har skrevet under på en kontrakt med Aston Villa, har haft racismens klamme hånd alt for tæt på, således er han selv flere gange blevet udsat for racisme, ikke mindst fra forældre til hans holdkammerater

- Som ungdomsspiller blev jeg udsat for racisme, og det var ofte forældrene, der startede det. De råbte; 'Hvad laver ham den sorte der på banen?' og 'hvorfor spiller min søn ikke i stedet for ham den sorte? Han kan jo ikke spille fodbold', siger Jores Okore i en pressemeddelelse fra Spillerforeningen.

- Racisme og forskelsbehandling er noget af det værste, der findes. At der skal gøres forskel på menneskeheden på grund af religion eller hudfarve er helt forkert – vi fungerer jo på samme måde, vi har de samme tanker og følelser, og vi skal respektere hinanden, supplerer Manchester Uniteds Anders Lindegaard.

Se videoen nedenunder......

Dagens Gossip

Dagens TV