Se video: Overvægtig kat vejer næsten 17 kilo - og er på diæt

Biscuit, der er en kat på fire år, er særdeles overvægtig, og den vejer 37 pund, der svarer til næsten 17 kilo.

Det er tre gange det den burde veje, og det samme som et fire-årigt barn.

Årsagen er en noget usund kost hos hans tidligere ejer, der var en kvinde i St. Charles ved St. Louis i USA.

Dagen lang stod den på godbidder for Biscuit, og vægten steg dramatisk til de næsten 17 kilo.

Han-katten fik en ny ejer, men da hun ikke måtte have dyr i sin lejlighed, ja så står den overvægtige kat nu igen uden ejer.

Han er anbragt på et dyreinternat - og sat på meget streng kur. For vægten skal ned.

Derfor er kravet til den kommende ejer da også, at Biscuit ikke får sovs og anden fed mad.

Dagens Gossip