Se video: Politiet afspærrede Odense-bydel efter fund af kemikalier

Det er nu igen muligt at komme igennem Kronprinsensgade i det centrale Odense, som torsdag eftermiddag blev afspærret efter fundet af kemiske stoffer i en lejlighed.

Politiet vurderede, at der var fare for, at stofferne kunne eksplodere, når de blev fjernet fra lejligheden.

Derfor afspærrede politiet gaden og tilkaldte hærens ammunitionsryddere. De har nu fjernet kemikalierne, og politiet har ophævet afspærringen.

Stofferne blev fundet i forbindelse med oprydningen efter en dødfunden mand. Politiet understreger, at intet tyder på, at manden, som var i 40'erne, har været offer for en forbrydelse.

Politiet kan torsdag eftermiddag ikke sige, om det er lovlige eller ulovlige kemikalier, der er fundet i lejligheden.

Se video fra Kronprinsensgade i Odense herunder: 

Dagens Gossip