Se video: Russisk raket eksploderede på direkte TV

Spektakulære TV-billeder viser, hvordan den ubemandede raket ganske kort efter affyringen lader til at miste kontrollen, eksploderer i luften og derefter styrter til jorden. Raketten var i luften i 10-15 sekunder.

»Det lader til, at noget er galt. Det lader til, at det ender i en katastrofe,« siger en russisk TV-vært under hændelsen.

Ulykken medførte, at 600 tons giftigt raketbrændstof ifølge nyhedsbureauet Reuters blev ledt ud i atmosfæren, og der kan altså være tale om en større miljøkatastrofe. Ingen personer kom dog direkte til skade ved selve ulykken.

Det russiske rumagentur bekræfter, at raketbrændstoffet er sluppet ud i luften i forbindelse med styrtet, og de kasakhiske myndigheder siger, at dampene fra brændstoffet kan udgøre en fare for lokalbefolkningen, der er blevet instrueret i at blive inden døre.

Rusland lejer affyringsfaciliteterne af den tidligere sovjetstat Kasakhstan i byen Baikonur, der ligger i den sydlige del af landet, ikke langt fra grænsen til Usbekistan.

Ulykken skyldtes ifølge de første meldinger en fejl i en motor.

SE VIDEO AF DEN STYRTENDE RAKET HER

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip