Se video: To skibe stødt på grund i Randers Fjord

To skibe er stødt på grund i Randers Fjord. Det ene skib forulykkede i aftes ved 21-tiden, mens det andet stødte på grund ved middagstid i dag, skriver Ritzau.

Man frygtede, at der kunne ske en olieforurening, men det er der ingen grund til at frygte mere, oplyser Søværnets Operative Kommando (SOK):

- Skibene er lige nu tilbageholdt af Søfartsstyrelsen. Og vi har været oppe omkring skibene med vores patruljefartøj og kan konstatere, at der ikke siver olie ud. Så nu venter vi blot på, at der bliver lavet en bjærgningsplan, siger statsvagten ved SOK, Lars Rieks, til Ritzau.

Der er tale om et tysk og et maltesisk skib på omkring 60 og 90 meters længde. Begge var på vej mod Randers med lasten fuld af gødning, da de af uforklarlige årsager stødte på grund.

Se videoen nedenunder, som er produceret af Per Øxenholt, Politirapporten-Østjylland.

Dagens Gossip