Se video: Stoltenberg kørte med betalte taxapassagerer

NORGE: Historien om den norske statsminister Jens Stoltenbergs midlertidige job som taxachauffør er gået verden rundt, men flere af Stoltenbergs passagerer blev castet til rollen som passagerer og fik 500 norske kroner for at deltage i den valgvideo, der blev optaget i taxaen.

En talskvinde for Jens Stoltenbergs parti, Arbeiderpartiet, bekræfter over for avisen VG, at fem af Stoltenbergs i alt 14 passager blev castet på forhånd. Talskvinden understreger dog, at passagerne ikke vidste, at Jens Stoltenberg var chauffør.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med nu.

»Det betyder, at de er blevet spurgt på gaden, om de kunne tænke sig at være med i en film for Arbeiderpartiet, og at de ville blive hentet i taxa. Fælles for alle passagerne er, at de ikke havde nogen anelse om, at de ville blive samlet op af statsministeren,« skriver talskvinden, Pia Gulbrandsen, i en mail til VG.

Jens Stoltenberg har selv forklaret, at hovedårsagen til, at han satte sig bag rattet i en taxa, var at tale politik med ganske almindelige nordmænd frem mod valget til Stortinget i september.

Kjetil Try, der har været med til at udvikle idéen til valgvideoen, mener ikke, at der er noget forkert i at caste passagerer til at køre i taxa med den norske statsminister.

»Absolut ikke, for pointen var, at de skulle sætte sig ind i bilen uden at vide, at det var Stoltenberg, der sad bag rattet. Det gjaldt alle sammen, og alle blev lige overraskede,« siger han til VG.

Efterfølgende sagde Jens Stoltenberg, at nordmændene er bedre tjent med at have ham på statsministerposten og ikke bag rattet i en taxa.

Se videoen nedenunder.....

Dagens Gossip