Se video: Tændstikmand spiller hovedrollen i verdens mindste film

Rekorden for verdens mindste film er blevet slået. Det skriver videnskab.dk.

Fire forskere fra IBM har nemlig haft held med at lave en film, der er lavet på atomer. Det betyder, at den skal forstørres intet mindre end 100 millioner gange for at kunne ses i almindelig størrelse.

Filmen er blot 90 sekunder lang og består af 242 enkelte billeder, som er sat sammen ved hjælp af en teknologi kaldet Scanning Tunneling Microscope.

Netop den teknologi håber forskerne, at man fremover kan bruge til at lagre data på en ny og pladsbesparende måde.

Filmen er dog kun et spædt skridt i den retning. Men meget sjovt er det da - og filmen er da også allerede blevet set mere end 1,3 millioner gange på Youtube, ligesom den er blevet optaget i Guiness Rekordbog.

Se verdens mindste film her:

Dagens Gossip