Se video: Verdens største krokodille er død

Borgerne og Zoo-folkene i Agusan del Sur-provinsen i den lille fillipinske by Bunawan har mistet en stor berømthed.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

I går døde saltvandskrokodillen Lolong. Den var, ifølge Guiness World of Records, den absolut største af sin art i fangenskab.

Lolong er berygtet for både at have spist en voksen mand, en lille pige og en fuldvoksen vandbøffel.

Den endelige obduktion bliver foretaget i dag. Alt tyder på, at det er en vildfaren nylonsnor, som Lolong slugte for tre uger siden, der endte med at gøre det af med det store krybdyr.

Snoren havde sat sig fast og resulterede i, at krokodillen blev syg.

Følg dagens.dk på Facebook - klik her og vær med nu

Lolong blev i 2011 fanget i en lokal dam. På det tidspunkt målte den 6,17 meter og vejede langt over et ton.

Det krævede mere end 100 mennesker at trække ham op af dammen.

På videoen herunder er Lolong stadig i live.

Dagens Gossip

Dagens TV