Se videoen: 500.000 kr. gemt i brugt skrivebord

Skrevet af Sol Stoffregen

12/11/2013

Dagens topnyheder

Det kan være svært at vide om, man har gjort et røverkøb, når man køber brugte ting på nettet.

Det må et amerikanske ægtepar fra New Haven sande, efter de vandt en onlineauktion og blev indehavere af et gammelt skrivebord.

Det viste sig, at det ældre møbel var fyldt med penge.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Da bordet, som parret havde betalt ca. 1000 kroner for, skulle gennem deres dør, måtte de skille bordet ad.

Og her stødte de på noget ganske uventet.

- Bag skufferne lå der en plasticpose, en indkøbspose. Jeg kunne se gennem posen, at der lå pengesedler i den, siger den ene nye ejer af skrivebordet, rabbiner Noah Muroff til News8. 

Det skriver News8.

LÆS OGSÅ: Fandt penge i hæveautomat og afleverede pengene til politiet

Da ægteparret havde åbnet posen talte de pengene, som løb op i, hvad der svarer til en halv million danske kroner.

Det chokerende fund fik parret til at spærre øjenene op.

- Lige med det samme kiggede min kone og jeg på hinanden og sagde: Vi kan ikke beholde pengene, siger Noah Muroff til News8.

Derefter ringede parret til den tidligere ejer og fortalte om fundet.

Den tidligere ejer, en ældre kvinde, havde glemt, at hun havde lagt det store beløb i skrivebordet. Derfor var glæden stor, da hun modtog opkaldet.

Siden da har rabbineren og hans kone afleveret pengene tilbage til den ældre dame.

- Den vigtigste ting i livet er at være ærlig, siger Noah Muroff til News8.

SE VIDEOEN, HVOR DE NYE EJERE RINGER TIL DEN TIDLIGERE EJER: