Se videoen: Birgitte og veninderne reddede 22-årig mand fra at drukne

Skrevet af Elo Christoffersen

29/04/2013

Mest læste i dag

Det var Birgitte Frier Stewart og hendes to veninder, der i nat reddede en 22-årig mand fra at drukne i Aarhus Havn.

Birgitte og hendes veninder havde været til koncert med Boy i Studenterhuset og ved 1-tiden gik de ned til havnen, skriver TV2 Østjylland.

- Da vi så kom derhen, hørte vi et plask, og så kunne vi så se en ung mand, der slugte vand og røg under vandet og kæmpede for at komme op. Han var fuldstændig panisk, siger hun til TV2 Østjylland.

De tre kvinder greb resolut fat i en redningskrans og fik den smidt i vandet. Den landede ved siden af manden, men han var for panisk og kold til at få fat i den.

- Vi opdagede en trappe, som min veninde Kate gik ned ad og fik fat i ham og forsøgte at trække ham ind, mens vi holdt fat i hendes ben. Og så fik vi trukket ham ind. Og vi ringede 112, siger Birgitte Frier Stewart.

Hun tilføjer, at det var heldigt at de var flere.

- Havde jeg været alene, ville jeg ikke kunne have hevet ham op af vandet, siger hun.

Den 22-årige mand er i god behold - det samme er Birgitte Frier Stewart og veninderne.

De tre kvinder er nu indstillet til en dusør af Østjyllands Politi.

Se TV2 Østjyllands reportage med Birgitte Frier Stewart nedenunder…..