Mandag gik både mad og videnskab op i en højere enhed. Det skete, da verdens første bøf af kunstigt kød blev tilberedt, fortæret og bedømt.
Kødet er kunstigt produceret af Mark Post, der er professor ved universitetet i Maastricht. På sit laboratorie i Holland har han samlet stamceller fra en ko, placeret dem om en form af nærende gele og på den måde udviklet bøffen.
Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og information
Mark Post fik til prøvesmagningen hjælp fra Josh Schonwald, der skriver madbøger, og madforskeren Hanni Rutzler. Begge havde både ros og kritik til professor Posts laboratoriefremstillede bøf.
Josh Schonwald og Hanni Rutzler var enige om, at bøffen var tæt på den ægte smagsoplevelse, men at man godt kunne smage, det ikke var den ægte vare.
Det kunstige kød var ellers blevet tilsat æggepulver, salt, brødkrummer, safran og rød juice for at få den til at smage og ligne en almindelig burgerbøf.
LÆS OGSÅ: Kunstig bøf ventes at starte madrevolution
Mark Posts laboratorie-bøf har kostet næsten to millioner kroner at fremstille. Men den kan være et bud på fremtidens løsning på den stigende efterspørgsel på kød.
Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO blev der produceret 218 millioner ton kød i perioden 1997 til 1999. Det vil, ifølge organisationen, være steget til 376 millioner ton i 2030.
SE VIDEOEN HER: